Er Tysk branding men med kinesisk fremstilling en ny trend blandt billige klaverfabrikanter ?

Der er en tendens bland nogle fabrikanter at de hævder at deres klaver var designet af en tysk ingeniør eller at det blev bygget “i samarbejde” med tyske klaver teknikeres viden .
Virkeligheden er: Et stigende antal virksomheder – især koreansk og kinesisk – lejer “Tyske”  designere eller ingeniører med Tysk klingende navne til redesigne deres pianoer. Selv om de kan foretage forbedringer,  vil instrumenterne stadig bevare mange, hvis ikke de fleste af de oprindelige begrænsningerne fra den oprindelige konstruktion og version.

Påstand : Pianoer, der er blevet istandsat eller genopbygget af en kompetent Pianotekniker og som er i fremragende stand. Er de bedre end nye ?

For at sætte det i kontekst. Hvis De finder et korrekt renoveret instrument fra midten af ​​70’erne og igennem midten af ​​90’erne kan det måske være en bedre løsning for Dem end en helt nyt klaver af dårlig kvalitet. De bør overveje, at helt nye klaverer kan være ganske volatile og stadig skal bruge mange år på at akklimatisere og sætte sig .
Af denne grund kan det være svært, at få dem til at holde stemningen og De vil måske se problemer udvikle sig i mekanikken og andre steder. Som udgangspunkt kræver nye klaverer omkring fire stemninger i hjemmet det første år.
Et billigt klaver, hvor der er sparret på materialerne og, som ikke er justeret samt gennemtestet nok fra fabrikken, kan gå katastrofalt ud af stemning når det er landet i Deres hjem og have brug for flere afhjælpende justeringer, før det vil begynde holde en stemning. 

Hvad gør det godt ?

Kort sagt, gode pianoer er konstrueret af bedre råvarer, som er forberedt til mere krævende tolerancer. Samtidig udsættes materialerne for strengere kvalitetskrav end materialer i mindre dyrere pianoer. Derfor sker det også ofte at, de materialer (såsom træ, filt eller læder) det ikke er i overensstemmelse med disse standarder afvises eller kasseres i produktionen.

I både design og udførelse, bruges der meget mere tid og opmærksomhed på detaljer . Der er ca. 18 tons træk / tryk på de forskellige strukturelle elementer i et klaver og hvis denne struktur ikke er lavet af den mest robuste kvalitet, begynder tingene at bevæge sig, knække, sprække og instrumentet kan ikke holde stemning. Derfor bør Deres fokus placeres på byggekvalitet, før alle andre faktorer.

Hvor bliver de lavet ?

Tingene plejede at være simple. Steinways blev lavet i Tyskland, Kemble blev lavet i England og Yamaha blev lavet i Japan, men nu har vi Steinway pianoer der bliver lavet i Japan og Kina (deres Boston og Essex-linjer) og Kemble har flyttet al produktion til Indonesien og Yamaha har fabrikker i flere lande, herunder Japan, Kina og Indonesien. Så navnet på klaverets forside angiver ikke længere fremstillingsstedet. Yamahas top af pianoer så som U serien og C1, C3, C7 osv. (nu omdøbt C1X, C2X, C3X) er stadig lavet i Japan men B og P serierne er lavet i andre lande herunder Indonesien.