Fransk polering af træ med shellak er en meget gammel snedkerteknik, der, trods gentagne forsøg med andre metoder, har bibeholdt sin fulde overlegenhed.

 Shellakpolering er til dato den fineste og ædleste behandling, man kan give træ, og er derfor nok en metode, der aldrig lader sig fortrænge trods de utallige mange alternativer, der er kommet til i tidens løb.
I dag er det desværre ikke en del af uddannelsen inden for snedkerfaget, som det var i gamle dage. Dengang var det muligt, for folk, at få snedkeren til at friske
mahognimøblerne op.

  Shellakken og fransk polering har været brugt på de fleste flygler og klaverer, der er blevet produceret i 19. og 20. århundrede. Dette betyder, at størstedelen af de flygler og klaverer, der står i folks hjem i dag, er fransk poleret.

Nu om dage bruger man ikke fransk polering i produktionen, da det er for tidskrævende og dermed for dyrt.
  En af de store egenskaber ved fransk polering ud over det flotte skin og shellakkens evne til at arbejde sammen med emnet er, at man opnår en usædvanlig stor farvedybde i emnet, især når vi taler om sort polering, men også i de mørke træfarver såsom mahogni. Dette er stort set umuligt at opnå med de moderne plastiklakker, man bruger i dag.

 Egentlig kan man godt kalde fransk polering for organisk, idet shellakken kommer fra den lille lakskjoldlus, der hedder Tachardia lacca (se ill. e til venstre).
Lakskjoldlus optræder i store flokke. Der skal 150.000 til en produktion på 1 kg shellak.

Hunlusen, som er storproducenten, lever kun i 6 måneder og ernærer sig ved at stikke sin snabel ind i grenene, på såkaldte ”laktræer”, og suge saften i sig.
Saften omdannes i lusens legeme til stoklak - et harpiksagtigt sekret, der sveder ud gennem porer i dens hud.

Det aflejres på grenene som en tyk skal af lak – og dækker det skjold, som hunlusen (ill. f) og dens larver lever under.
Det harpiksagtige sekret er den eneste animalske harpiks, man kender. Sekretet består af harpiks, voks og et rødt farvestof/bindemiddel.

Heraf udvinder man shellak.

Fransk polering må betegnes som en yderst miljøvenlig metode.